Nyheder



Klubmodul henter siden
Klubmesterskaberne 2025
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Vi skal selvfølgelig igen i år have et udendørs senior klubmesterskab, med en masse sjove og spændende kampe.

Formatet vil være som tidligere år hvor deltagerne selv står for at afvikle de indledende kampe, i perioden fra 7 Juni til 26 august. Klubmesterskabet (KM) spilles i grupper, hvor personer/par placeres i en gruppe, hvor alle spiller mod alle. Undtagelse er mesterrækken der spilles efter Cup-system, hvor taber straks udgår af turneringen

 

Man tilmelder sig i den række man selv mener er rigtig. Det er som udgangspunkt den bedste spiller der bestemmer hvilken række i skal tilmelde jer. Hvis man har vundet en række 2 år i træk rykker man op i næste række. Dette gælder ikke for A -Rækken / Mesterrækken

 

Afvikling af semi finaler og finaler bliver torsdag d. 28/8, fredag d. 29/8 og lørdag d. 30/8 med afsluttende middag og prisoverrækkelser i Siffen.

Vigtigt man er tilgængelig til at kunne spille alle 3 semi/finaledage 28-29-30/8.25
Indledende kampe kan spilles, så snart plan foreligger.
Sidste frist for tilmelding er søndag d. 1 juni 2025
Finaler og middag er lørdag d. 30/8 2025

 
Regler for turneringen

 

Der spilles i følgende rækker / kategorier:

• Herre single

• Dame single

• Herre double

• Dame double

• Mix double

• Mesterrække / ( 1 og 2 holdspillere ) SPILLES SOM CUP I ÅR udelukkende med kampe sat op af turneringsledelsen i ugen op til finalen.

• A-række for erfarne holdspillere

• B-række for øvede/motionister

• C-række for begyndere/lidt øvede

• Golden Age +60

 

Hver kamp spilles på tid og der tælles løbende partier. Vinderen er det team, der ved udløb af tiden har flest partier. Partier for begge teams skal registreres af en af spillerne.

En kamp varer 1 time fordelt således:

• 00:00 - 00:05 (5 minutter) opvarmning.

• 00:05 - 00:55 (50 minutter) spil.

• 00:55 - 01:00 (5 minutter) afslutning af sidste parti hvis stilling på antal partier er lige og derefter fejning af banen.

 

Hvis et team trækker sig fra turneringen, bliver alle teamets kampe registreret som tabt 6-0 også de kampe, der allerede måtte være spillet. Giv besked til Michael.
Der kan ikke udskiftes spillere i et team.
Kampe, der ikke er færdigspillet inden finale dagene, afgøres ved lodtrækning.
De teams med bedst resultat går videre til finalerunden. Det er forskelligt fra hver række hvor mange, der går videre. For at udregne stilling tælles først antal vundne kampe og derefter forskel på antal vundne og tabte partier. Stillingen kan løbende ses i Ranking Manager (derfor husk at opdatere med kampresultater).
I finalerunden spilles der bedst af 3 sæt med tiebreak til 7 i de to første og 3. sæt er et matchtiebreak til 10. 

 

Turneringsledelsen :

 

- kan efter endt tilmelding vælge at ændre på placeringen i rækkerne 

 

- foretager seedning og der trækkes lod om hvem der spiller i hvilke grupper. 

 

- bestemmer, hvem der mødes i semifinaler på baggrund af seedninger og grupperesultater.

 

- kan lægge rækker sammen, skulle det være nødvendigt

 

 

Tilmelding :

 

- Minimumsalder for deltagelse er 14 år, jævnfør DTF

 

- Du skal være betalende medlem af SIF Tennis for at kunne deltage

 

- Tilmelding er først gældende når man har tilmeldt sig i Ranking Manager og betalt via Klubmodul


For at kunne tilmelde dig, skal du være oprettet som bruger i Ranking Manager.

 

Start med at tilmelde dig de rækker og kategorier du ønsker at deltage i via Ranking Manager

https://app.rankingmanager.dk/sif

 

Hvis du ikke har en bruger, skal du registrere dig som ny bruger.
HVIS DU TIDLIGERE HAR BRUGT Ranking Manager SKAL DU IKKE OPRETTE DIG IGEN.
Hvis du er i tvivl, så kan du under siden med Spillere se om dit navn fremgår. Hvis det gør og du ikke kan huske hvilken email adresse du brugte, da du registrerede dig sidst, kan du kontakte Michael Brandt (michael@ilbrando.dk).

Hvis du ikke kan huske dit kodeord, kan du prøve at logge ind og så vælge ”Har du glemt din adgangskode?” og indtaste din email adresse, så får du en mail du kan bruge til at vælge et nyt kodeord.

Bemærk, hvis du skal tilmelde dig til double, så skal din makker også være registreret som bruger før du kan tilmelde jer.

Efter tilmelding i Ranking Manager skal du betale kr. 350,- ved at tilmelde dig herunder.


Beløbet dækker deltagelse i turnering samt afsluttende middag.

 

 

Det vil i år være muligt at tilmelde sig middagen alene, og prisen er kr. 250,- Tilmelding herunder.

 

 

Sidste frist for tilmelding er 1. juni 2025.

 

Finaler og middag er lørdag d. 30/8 2025.

 


Med venlig hilsen

Skovshoved IF Tennis

SIFsmallAlfa.png


Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
01.06.2025
Tidspunkt
28.08.2025 kl. 08.00 - 30.08.2025 kl. 23.55
Sted
Instruktør
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer
Foreningen
Tennis
Aktivitetskalender
Se kalender