Kære juniorer
Nu er det blevet tid til at tilmelde sig indendørstræningen 2018-19.
Igen i år samler vi alle tilmeldinger via Klubmodul, så alle skal udfylde træningsønsker, i den årgang de tilhører.
Du skal angive i kommentarfeltet til tilmeldingen på ventelisten, hvilke hold (rød- orange- grøn- gul bold), hvilket tidspunkt & hvilke hverdage du ønsker træning (giv os mindst 2 muligheder). Ønsker du to gange træning om ugen, skal du angive mindst tre mulige dage.
Kommentarfeltet må du også gerne bruge, hvis du fx. først kan være i SIF onsdag kl. 15.30. Her skriver du ja ud for onsdag kl. 15 og tilføjer i kommentarfeltet onsdag først kl. 15.30.
Husk at jo tidligere du kan være i SIF, jo større er chancen for at du får dine ønsker opfyldt. Skriver du forkert i din tilmelding, skal du oprette en helt ny tilmelding med alle dine ønsker.
Vi vil i langt højere grad tage udgangspunkt i spillernes tennismæssige færdigheder og alder, når vi sætter holdene. Dette kan betyde, at du ikke nødvendigvis kommer sammen med din bedste ven eller veninde, hvis jeres niveau er for forskelligt.
For at optimere udviklingen og kvaliteten i træningen vil der være følgende max antal spillere pr. bane
10 spillere på orange bold.
8-10 spillere på grøn bold
6-8 spillere på gul bold.
Rød bold holdene vil blive opdelt i 5-6 små hold ud fra niveau pr. time.